En lørdag nat

Kaptajnen ringer med klokken
og øllen begynder at flyde
i stride strømme ned i ganen
nu står månen højt
igennem menneske hullet
marchere dværgene ind
de griber hvert deres instrument
orkesteret står nu parat
og til en morderisk vise
danser gudinder vals med rotter
og samfundets afskum
hyler med på visens vers


Jeg elsker dette sted


I tobakstågens tykke slør
spiller skyggerne hasard
fordrukne kaster de terninger
666 om ens skæbne
en cigarets glød i hjørnet
mit håbs brændende stjerne
den døde dranker ved min side
byder sin flaske op til dans
han tømmer den for sin kærlighed
og giver den sin kolde skuldre
en afdanket ballerina
danser rasende revy

Jeg elsker dette sted
åhh hvor jeg dog elsker dette sted
og når morgen solen rejser sig på ny
er det tilbage til livets jag
når morgensolen rejser sig på ny
vil jeg igen trække det korte strå


Efter en kort vals med en god flaske whisky, så munden ikke tørrede ud, og et par gode canserstænger senere, var denne tekst færdig.. Den skal synges til ren råddenskab, gerne alene i mørket og højt... he he

Det grimmeste væsen.

Tryk min hånd, du vil hurtigt mærke det, en menneskelig ondskab du ik vil forstå
når jeg begynder at tale vil du hurtigt hade mig

Jeg blev født i hashrus, opfostret af whisky, solgt til et cirkus hvor jeg skovlede lort
så du kan vel forstå at min sjæl er en smule rådden

Giv mig elektrochok og du vil se, hinsides min sjæl, jeg er god nok på bunden
men jeg kan ikke grave så dybt i mig selv

Og jeg kan godt forstå
hvorfor ingen vil lege med mig
det gik ned af bakke
lige siden, mit første åndedrag

spørger du hvad jeg hedder, stikker jeg en finger i halsen, det er ikke løgn det er mit rigtige navn
så der er en grund til at jeg aldrig har været elsket

Og kan du mærke at jorden står stille, det er hvad der sker når jeg gør entre
det er bare noget jeg kan efter to flakser portvin

Jeg har ingen samvittighed, den forsvandt i et cirkus, jeg hader livet og jeg ser kun sort
kald mig en psykopat men jeg syntes bare jeg er en smule pinlig

Og jeg kan godt forstå
hvorfor ingen vil lege med mig
det gik ned af bakke
lige siden, mit første åndedrag

Jeg kan godt forstå vis det er du tænker, skrub dog hjem i seng og skyd dig selv
men tro mig når jeg siger, jeg har prøvet det flere gange

prøvet at skyde mig selv, og drukne død, springe ud fra en bygning og skære en puls
men jeg forsvinder ikke, jeg bliver kun et grimmere væsen

så jeg skrev et brev til Gud engang, for at høre ham ad, hvad fanden her forgår
han skrev tilbage du er ikke velkommen her i døden

Og jeg kan godt forstå
hvorfor ingen vil lege med mig
det gik ned af bakke
lige siden, mit første åndedrag



En sangtekst der blev skrevet i en lille rus efter den anden...
En sang af StøjStrejke.

Kald mig Nar.

Med narre-hånd vil jeg kærtegne dig
Med narre-hjerte vil jeg skabe tryghed

Med narre-hånd vil jeg sætte dig på plads
Med narre-hjerte vil jeg trøste dig

Med narre-hånd vil jeg vise dig elskovs tegn
Med narre-hjerte vil jeg forgifte elskovs lyst


Kald mig Nar. Jeg er forklædt som månen
I dit nattebillede. Jeg er forklædt som
Morgensolen der viser dig den nye dag.
Jeg er forklædt som luften omkring dig,
Du indånder mig, du lever i mig. Jeg vil altid
Føre dig med narre-hånd, og elske dig med narre-hjerte.








Dette er en noget ældre sag, jeg skrev den for nogle år tilbage. To unge mennesker, et kæreste par, inspirrede mig til at skrive den. Jeg kan ikke huske episoden helt i detaljer. Det som jeg husker er, at jeg sad på en cafe og fik en kold fad, og læste lidt i min bog. Bordene stod meget tæt op af hinaden. Dette her kæreste par satte sig lige bag mig. Til at starte med lægger jeg slet ikke mærke til dem, men da jeg pludselig ufrivilligt lægge øre til en meget intim samtale, bliver jeg klar over er de befinder sig lige bag min ryg. Deres samtale var et stort og tykt røgslør af løgne, en samtale der skulle tryste den ene part. Det var en meget kvalm samtale, og jeg var op til flere gange ved at flække af grin.. Men gjorde det dog ikke....

Guds spillemand.

Guds spillemand spiller djævelens melodi på en dag som i dag
13 år i helvedet nu er jeg endelig stukket af
Fri mig fra mine synder bad jeg engang
Jeg hørte dem slibe deres knive mens de talte om dommens dag
Min sjæl har hængt i et slagtehus og blev behandlet som et svin
Min verden brændt til aske men mit smil er stadig helt

Håbet, formindskes i guds egen hånd
Jeg spejles, så blankt i djævlens højre øje

Guds spillemand spiller en satans melodi for min tid som der går
Jeg er en tilforladelig mand, jeg roder kun i mit eget sår
spejlet i forvirring og trængt op i en krog
en tøjlesløs lyst klyngede fanden op på væggen
Jeg flår mig selv, ja jeg piner mig selv og jeg snubler i min lænke
det lyder sørgeligt, jeg forstår det ik, men jeg føler mig i live

Håbet, formindskes i guds egen hånd
Jeg spejles, så blankt i djævlens højre øje


Guds spillemand spiller en glemt melodi for et liv som er forbi
det blev gemt i en hånd og forsvandt i dets mørke
mirakuløst begyndte et hjerte at banke på ny
det søgte sammen med en sjæl så pint og fik et liv til at spire
vredens næve, en arret næve slog hårdt mod mit sind
en tåre blev flækket i to og jeg krøb under mit eget skind


Håbet, formindskes i guds egen hånd
Jeg spejles, så blankt i djævlens højre øje

Natteravn.

Giften den er indenbords
Natten den lever
Farverne de skriger
Og Ansigterne ler
Der er højt humør i gaderne
Hvor i rendestenen jeg kravler
Her kan jeg ej skelne forskel
Mellem mennesker og rotter
For i månelysets skær
Skifter vi camouflage


Månen den står højt
Som en triumferende erobrer
Horebukken drikker sig stiv
og skøgen er på jagt
kun få sjæle formår
at danse i takt
til en elsket sang med en elsker blid
i et kunstigt øjeblik
for i månelystes skær
skifter vi camouflage


Natteravnene flokkes 
Om en fælles mission
Hanens gal skal kvæles
Og månen hyldes
Med livsglædens galskab
Improviseret tango til jazz
En fremmed mand på en andens kvinde
Den fremmede kvinde er en andens mand
For i månelysts skær
Skifter vi camouflage


Månen skrider ubemærket
Pludselig bryder lyset mørket
Og med oprejst pande
Pisser man ned sig selv
Med et tilfreds smil på læberne
Sejler man hjem igennem byen
Det andet ansigt falmer
og det gamle prøver at erindre
for i middagssolens skær
hvad fanden har jeg lavet







Dette er en tekst jeg holder meget af, vis man kan forstille sig en melodi der minder lidt om little drop of poison med Tom Waits, så er man på der rigtige spor. der er lagt musik til denne tekst og vi opføre den med bandet Støj strejke. Teksten blev skrevet i en mild ros, et godt humør to til, og jeg havde lyst til at skrive en tekst de kunne få mig selv til at smile hver gang jeg sang den, og det er lykkedes... he he haa haaa ha.....

Følelse på vinyl

Jeg presser mit ansigt imod vinduets glas
Dømmer verden som driver forbi
I stjerne fryd skabt af mit håb
Mit håb skabt af den forbipasserende verden
En hvid killing passere forsigtigt mine ben
Bærrene mit menneskelige hjerte
Gnubber sig kælent op af min menneskelige hud
Strygere holder den samme tone i baggrunden
Danser let på mine rustne nerver
En stemme hviskende i mit øre
Verden på den anden side skal ikke værre til din bekymring
Al min sorg stakker sig op omkring mig
Grim, ynkelig og ubrugelig
Engles kald er mig nær
Stadig er deres kaldende ord utydelige
Svagt skærene i mit hullet hjerte
Jeg fylder med tåre
Grim, ynkelig og ubrugelig
Mine øjne lukkes, et farveløst rum
Et ansigt toner sig stille frem
Jeg genkender, en skønhed
Den skønneste af dem alle
Du som fyldte mit menneske hjerte med kærlighed
Denne gang med noget at se frem til
Jeg takker med glædessmil
Skriver hendes navn med blæk
Og kysser det gentagende
Hvisker til glasset, tak
Jeg mangler intet
Skøn, glædesfuld og pludselig brugelig

Mørke dage venter

Frem og tilbage har jeg vandret disse mørke gader
Jeg går dem langsomt fordi jeg går og spekulere
Hvorfor lygternes lys dør ud når jeg passere
Hvorfor jeg mødte en pige som jeg så lige igennem
Jeg har prøvet at bede men det forblev det samme
Jeg er tilgivende men også svag

Hver gang jeg prøver at komme tilbage på rette spor
Er der et tungt mørke der langsomt sniger sig ind på mig
Befri mig fra disse lænker skriger jeg i natten
Jeg har fundet min frelser på bunden af en flaske
Når frelser har talt er jeg ydmyg som en hund
Jeg kravler langs mit træ gulv og hyler af månen

Jeg bliver ved med at gå disse gader til jeg falder sammen
Mørke dage venter mig
Jeg græder bange, prøver ikke at tabe mig selv
Kryber ind til den nærmeste favn men skubber hurtig fra
Jeg har mangel på tro og har ingen beroligende ord
Men i min rygende cigaret finder jeg dog en smule trøst





Skræmmende er det, men dog tilføjer det også en del glæde til mig... Skræmmende at denne tekst er skrevet af mit gamle jeg, og teksten er sand... Jeg har tilbragt år i mit liv, nede i det man kalder for det sorte hul. Intet lys at se, ingen kant at gribe fat i, ingen overflade at nå... Bare mørke, fortvivelse og følelsen af at håbet formindskes...

Glæden kommer til mig, fordi jeg som menneske er kommet videre... Jeg har fundet glæden, skabt et optimistisk sind, beskæftiger mig i min hverdag med arbejde og hobbyer jeg finder en stor glæde i, og kærligheden smiler til mig med jordens dejligste smil....

Denne tekst er skrevet for en tre eller fire år siden, og jeg er meget glad for den, da jeg selv syntes det er en god tekst..
Vi lagde musik til den med Manchild, det resulterede i et næsten 20 min. langt eksperimentalt nummer med et brag af en outro, en masse vræl, skirg, raining guitar riffs og tunge trommer...

Ønskeben

Jeg valgte et ben

Du ønskede hemmeligt

Himlen den splintrede

Isvinter braste ind af døren

Den var kold og ond

Slog hårdt som faders hånd

Jeg skreg efter stjerner

Bedende i et hav af tåre

Jeg var født af sten

Hugget ud med mejsel og hammer

Forvandlet til kviste

Forvandlet af bare et ønske

Kvistene knækkede let

Knækkede let i elskers hånd

Tungen rådnet hurtigt

Mine ord var som smuldrende jord

Lammet af kulde

den eneste bevægelse en trillende tåre

frøs til is i djævelens hånd

udstillet for de retfærdiges spyt

min sidste tåre var min vej til nu

min sidste tåre falder evigt

Mit sande jeg kom til udtryk i skrækkelige skrig

Et ønskeben et ønskeben det knækkede inden i

Undskyld vil jeg gerne sige undskylde for mit sande jeg

Et ønskeben et ønskeben det knækkede i min krop

Når vi dør

vil en rose blomstre i himlen

Når vi dør

vil et mørke opsluge solen

Her på de sene aften timer, satte jeg mig til at læse mine tekster igennem, og med Death in June i ørene der spiller death in the west, her i skæret fra min bordlampe, fik jeg en ustyrlig lyst til at poste en noget ældre tekst jeg har skrevet en gang for længe siden i en ikke ædru tilstand. En tekst der gav fødsel til en musik stil, jeg har valgt at kalde for Junkie blues. Drunken poetry skal ikke undervuderes, det er oftes i en rus man er sand mod sig selv, og det smukkeste er at man oftes næste morgen har glemt sin tekst, sin egen ærlighed, og må tage på jomfru rejse igennem teksten næste dag, og det er der man finder ud af om teksten kan bruges eller ej.. stiger pulsen, banker hjertet hurtigere, triller en tåre, dire læberne, lukkes øjnene, holdes vejret.... så smil.

De dødes frekvens

Stilheden er blevet brudt, overdøvet af støj. Volumen stiger og min mave slår knuder,
jeg har kvalme, min mund er tør og smagen af jern ligger på min tunge.
Vis jeg prøver at ligge mig ned, lukker mine øjne og prøver at slappe lidt af, kan jeg mærke min tunge falde langsomt tilbage i ganen og blokere for luftrøret, umuligt, men en ubehaglig følelse, en angstvækkende følelse.
Radiatoren står på fem i det røde felt men jeg fryser, ryster af kulde, en varm kulde der gør ondt i mit indre.
jeg kan høre en uforståelig dyb hvisken og jeg kan høre lyden af en stol der bliver trukket hen over gulvet fra min overbo, men jeg er sikker på at jeg ingen overbo har, og det skræmmer mig.
Luft!
Her skal renses ud.
Jeg trækker min persienne op og møder et deprimerende syn, den frie luft har forvandlet sig til røg, og det mine øjne ser og de ser intet andet end en tyk grå flydende mur på den anden side af vinduets glas.
Jeg kan ikke holde mine tåre tilbage så jeg giver dem frit løb.
Jeg åbner grædende mit vindue, og i al håb om at en brise vil trænge igennem og kærtegne mit ansigt, ned i mine lunger og rense ud. Men det som trænger igennem mit vindue er en heftig kvælende lugt af brændt gummi, kvalmen vokser og bliver til en smertefuld oplevelse da jeg pludselig kan mærke at alt hvad der er inden i mig vil ud.
Det sortner for mine øjne, jeg mister balancen og svinger frem og tilbage, vælter ind i mine møbler, noget går i stykker
Jeg falder nu langsomt mod gulvet, jeg falder meget langsomt, det bliver mørkere og mørkere
og jeg er rædselslagen. Mine tåre triller i rædsel, detter er ikke menneskeligt, dette er er ikke virkeligt, ikke virkeligt, ikke virkeligt, men det sker..










En drømme verden kan være ond, kold, brutal og nådesløs...
Mine drømme har påvirket mit liv, banket mig hårdt i jorden, gjort sit bedste på at ødelægge mig, og det har været hårdt for både mit sind, sjæl og menneske som helhed.
Det har taget mig længe at få mig selv tilbage på benene og få mig selv til at fungere igen. Jeg kan mærke jeg har svært ved at skrive om det, og det kan være derfor at det kan virke en smule haltene.. men jeg har besluttet mig for at prøve.

Begærets fange

Jeg er en fange bag dine ben
Jeg er sulten efter kærlighed, dine bløde kys, dine røde læber
og din lidenskabelige omfavnelse
Kom nu og hold om mig, berør mit ansigt, kys mig nu min skat,
Jeg lover dig gnister, elektricitet også

Født ved floden, datter af månen
Solen, stjernerne, fuglene og træerne er alle dine kreationer
Det er hvad de siger, det er det jeg har fået fortalt
Men jeg tror dem ikke, for jeg tror at du er datter af sort
Dit hjerte er sort som blæk, din sjæl sort som den dybeste nat
Det er jeg her som hvisker, fangen bag dine ben

Når dit navn bliver sagt falder en tung regn, når din hånd berøres slår et lyn ned
Jeg er fanget bag bedrageriske ben, hviskende ben, men jeg hvisker tilbage
Du datter af sort luk kærlighed ind, min kærlighed ind
Jeg lover dig glæde, poesi og omsorg
Det er jeg her som tikker fangen bag dine ben
Hvisker jeg tilbage


Mit hjerte skriger, skriger efter dig
Jeg har haft dig før, en lidenskabelig nat
Men du forlod mig, hvorfor forlod du mig, lod mig ligge tilbage i en stor brandene seng

Nu min skat har jeg købt dig tilbage i min seng.
Jeg vil se dig i dine store brune farinøjne, og fortælle dig
Jeg elsker dig, jeg elsker dig så inderligt højt, jeg er din fange
Men min skat vær ikke bange for den pistol jeg har sat til mit hoved,
Den rummer kun en kugle, jeg har ingen kugle til dig
Så sig ja, og svar ja når jeg spørgere, og vis ikke må jeg bryde fri, men vil du tage min hånd i din og dele et liv med mig,
Tøv nu ikke, jeg tæller kun til 10
1
2
3
4
Jeg elsker dig
5
6
7
8
9
.……………Farvel.



Jeg havde faktisk helt glemt min blog, syv dage jeg tog til Amsterdam, og havde nær glemt at jeg havde mig selv... Begærets fange er lille melankolsk romantisk sag, jeg har gået og gemt lidt på..