søndag den 1. februar 2009

De dødes frekvens

Stilheden er blevet brudt, overdøvet af støj. Volumen stiger og min mave slår knuder,
jeg har kvalme, min mund er tør og smagen af jern ligger på min tunge.
Vis jeg prøver at ligge mig ned, lukker mine øjne og prøver at slappe lidt af, kan jeg mærke min tunge falde langsomt tilbage i ganen og blokere for luftrøret, umuligt, men en ubehaglig følelse, en angstvækkende følelse.
Radiatoren står på fem i det røde felt men jeg fryser, ryster af kulde, en varm kulde der gør ondt i mit indre.
jeg kan høre en uforståelig dyb hvisken og jeg kan høre lyden af en stol der bliver trukket hen over gulvet fra min overbo, men jeg er sikker på at jeg ingen overbo har, og det skræmmer mig.
Luft!
Her skal renses ud.
Jeg trækker min persienne op og møder et deprimerende syn, den frie luft har forvandlet sig til røg, og det mine øjne ser og de ser intet andet end en tyk grå flydende mur på den anden side af vinduets glas.
Jeg kan ikke holde mine tåre tilbage så jeg giver dem frit løb.
Jeg åbner grædende mit vindue, og i al håb om at en brise vil trænge igennem og kærtegne mit ansigt, ned i mine lunger og rense ud. Men det som trænger igennem mit vindue er en heftig kvælende lugt af brændt gummi, kvalmen vokser og bliver til en smertefuld oplevelse da jeg pludselig kan mærke at alt hvad der er inden i mig vil ud.
Det sortner for mine øjne, jeg mister balancen og svinger frem og tilbage, vælter ind i mine møbler, noget går i stykker
Jeg falder nu langsomt mod gulvet, jeg falder meget langsomt, det bliver mørkere og mørkere
og jeg er rædselslagen. Mine tåre triller i rædsel, detter er ikke menneskeligt, dette er er ikke virkeligt, ikke virkeligt, ikke virkeligt, men det sker..










En drømme verden kan være ond, kold, brutal og nådesløs...
Mine drømme har påvirket mit liv, banket mig hårdt i jorden, gjort sit bedste på at ødelægge mig, og det har været hårdt for både mit sind, sjæl og menneske som helhed.
Det har taget mig længe at få mig selv tilbage på benene og få mig selv til at fungere igen. Jeg kan mærke jeg har svært ved at skrive om det, og det kan være derfor at det kan virke en smule haltene.. men jeg har besluttet mig for at prøve.

Ingen kommentarer: