Rubinrøde gadedronning.

Hun er ingen uskyldig blomst
en løgner, en tyv, en stolt ikke troende, i ved, en rigtig gadetøs.
Et seksuelt monster, en idiotisk stofmisbruger
billig og beskidt af udseende, ligesom de fleste mænd kan de li det.
En rubinrød gadedronning, de flestes mænds længsel
en væren i forfald, men et godt sælgende produkt.
Hun besidder en egenskab der gør hende hver en krone værd,
hun kan få den ensommes seng til at stå i lidenskabelige flammer.


Hun træder frem i selvværd når solen er gået til ro
hun bevæger sig sexet og langsomt i månens klare skær.
Månelys er hendes spotlight, gaden er hendes scene
hun er hård for pengepungen men helt i uimodståelig.
Med blodrøde laksko, læbestiften sort som hende nat
håret langt og gyldenbrunt, taget fra en mands bedste fantasi.
Når hendes læber kysser en, tænker man ej på hendes priser
bare med et almindeligt kys, forvandler hun grimhed til skønhed.

Du ser så dejlig, og smuk ud i dag
Har dine priser ændret sig siden i går.
Din sorte læbestift, din røde kjole
Min rubinrøde gadedronning.

En lørdag nat

Kaptajnen ringer med klokken
og øllen begynder at flyde
i stride strømme ned i ganen
nu står månen højt
igennem menneske hullet
marchere dværgene ind
de griber hvert deres instrument
orkesteret står nu parat
og til en morderisk vise
danser gudinder vals med rotter
og samfundets afskum
hyler med på visens vers


Jeg elsker dette sted


I tobakstågens tykke slør
spiller skyggerne hasard
fordrukne kaster de terninger
666 om ens skæbne
en cigarets glød i hjørnet
mit håbs brændende stjerne
den døde dranker ved min side
byder sin flaske op til dans
han tømmer den for sin kærlighed
og giver den sin kolde skuldre
en afdanket ballerina
danser rasende revy

Jeg elsker dette sted
åhh hvor jeg dog elsker dette sted
og når morgen solen rejser sig på ny
er det tilbage til livets jag
når morgensolen rejser sig på ny
vil jeg igen trække det korte strå


Efter en kort vals med en god flaske whisky, så munden ikke tørrede ud, og et par gode canserstænger senere, var denne tekst færdig.. Den skal synges til ren råddenskab, gerne alene i mørket og højt... he he

Det grimmeste væsen.

Tryk min hånd, du vil hurtigt mærke det, en menneskelig ondskab du ik vil forstå
når jeg begynder at tale vil du hurtigt hade mig

Jeg blev født i hashrus, opfostret af whisky, solgt til et cirkus hvor jeg skovlede lort
så du kan vel forstå at min sjæl er en smule rådden

Giv mig elektrochok og du vil se, hinsides min sjæl, jeg er god nok på bunden
men jeg kan ikke grave så dybt i mig selv

Og jeg kan godt forstå
hvorfor ingen vil lege med mig
det gik ned af bakke
lige siden, mit første åndedrag

spørger du hvad jeg hedder, stikker jeg en finger i halsen, det er ikke løgn det er mit rigtige navn
så der er en grund til at jeg aldrig har været elsket

Og kan du mærke at jorden står stille, det er hvad der sker når jeg gør entre
det er bare noget jeg kan efter to flakser portvin

Jeg har ingen samvittighed, den forsvandt i et cirkus, jeg hader livet og jeg ser kun sort
kald mig en psykopat men jeg syntes bare jeg er en smule pinlig

Og jeg kan godt forstå
hvorfor ingen vil lege med mig
det gik ned af bakke
lige siden, mit første åndedrag

Jeg kan godt forstå vis det er du tænker, skrub dog hjem i seng og skyd dig selv
men tro mig når jeg siger, jeg har prøvet det flere gange

prøvet at skyde mig selv, og drukne død, springe ud fra en bygning og skære en puls
men jeg forsvinder ikke, jeg bliver kun et grimmere væsen

så jeg skrev et brev til Gud engang, for at høre ham ad, hvad fanden her forgår
han skrev tilbage du er ikke velkommen her i døden

Og jeg kan godt forstå
hvorfor ingen vil lege med mig
det gik ned af bakke
lige siden, mit første åndedrag



En sangtekst der blev skrevet i en lille rus efter den anden...
En sang af StøjStrejke.

Kald mig Nar.

Med narre-hånd vil jeg kærtegne dig
Med narre-hjerte vil jeg skabe tryghed

Med narre-hånd vil jeg sætte dig på plads
Med narre-hjerte vil jeg trøste dig

Med narre-hånd vil jeg vise dig elskovs tegn
Med narre-hjerte vil jeg forgifte elskovs lyst


Kald mig Nar. Jeg er forklædt som månen
I dit nattebillede. Jeg er forklædt som
Morgensolen der viser dig den nye dag.
Jeg er forklædt som luften omkring dig,
Du indånder mig, du lever i mig. Jeg vil altid
Føre dig med narre-hånd, og elske dig med narre-hjerte.








Dette er en noget ældre sag, jeg skrev den for nogle år tilbage. To unge mennesker, et kæreste par, inspirrede mig til at skrive den. Jeg kan ikke huske episoden helt i detaljer. Det som jeg husker er, at jeg sad på en cafe og fik en kold fad, og læste lidt i min bog. Bordene stod meget tæt op af hinaden. Dette her kæreste par satte sig lige bag mig. Til at starte med lægger jeg slet ikke mærke til dem, men da jeg pludselig ufrivilligt lægge øre til en meget intim samtale, bliver jeg klar over er de befinder sig lige bag min ryg. Deres samtale var et stort og tykt røgslør af løgne, en samtale der skulle tryste den ene part. Det var en meget kvalm samtale, og jeg var op til flere gange ved at flække af grin.. Men gjorde det dog ikke....

Guds spillemand.

Guds spillemand spiller djævelens melodi på en dag som i dag
13 år i helvedet nu er jeg endelig stukket af
Fri mig fra mine synder bad jeg engang
Jeg hørte dem slibe deres knive mens de talte om dommens dag
Min sjæl har hængt i et slagtehus og blev behandlet som et svin
Min verden brændt til aske men mit smil er stadig helt

Håbet, formindskes i guds egen hånd
Jeg spejles, så blankt i djævlens højre øje

Guds spillemand spiller en satans melodi for min tid som der går
Jeg er en tilforladelig mand, jeg roder kun i mit eget sår
spejlet i forvirring og trængt op i en krog
en tøjlesløs lyst klyngede fanden op på væggen
Jeg flår mig selv, ja jeg piner mig selv og jeg snubler i min lænke
det lyder sørgeligt, jeg forstår det ik, men jeg føler mig i live

Håbet, formindskes i guds egen hånd
Jeg spejles, så blankt i djævlens højre øje


Guds spillemand spiller en glemt melodi for et liv som er forbi
det blev gemt i en hånd og forsvandt i dets mørke
mirakuløst begyndte et hjerte at banke på ny
det søgte sammen med en sjæl så pint og fik et liv til at spire
vredens næve, en arret næve slog hårdt mod mit sind
en tåre blev flækket i to og jeg krøb under mit eget skind


Håbet, formindskes i guds egen hånd
Jeg spejles, så blankt i djævlens højre øje

Natteravn.

Giften den er indenbords
Natten den lever
Farverne de skriger
Og Ansigterne ler
Der er højt humør i gaderne
Hvor i rendestenen jeg kravler
Her kan jeg ej skelne forskel
Mellem mennesker og rotter
For i månelysets skær
Skifter vi camouflage


Månen den står højt
Som en triumferende erobrer
Horebukken drikker sig stiv
og skøgen er på jagt
kun få sjæle formår
at danse i takt
til en elsket sang med en elsker blid
i et kunstigt øjeblik
for i månelystes skær
skifter vi camouflage


Natteravnene flokkes 
Om en fælles mission
Hanens gal skal kvæles
Og månen hyldes
Med livsglædens galskab
Improviseret tango til jazz
En fremmed mand på en andens kvinde
Den fremmede kvinde er en andens mand
For i månelysts skær
Skifter vi camouflage


Månen skrider ubemærket
Pludselig bryder lyset mørket
Og med oprejst pande
Pisser man ned sig selv
Med et tilfreds smil på læberne
Sejler man hjem igennem byen
Det andet ansigt falmer
og det gamle prøver at erindre
for i middagssolens skær
hvad fanden har jeg lavet







Dette er en tekst jeg holder meget af, vis man kan forstille sig en melodi der minder lidt om little drop of poison med Tom Waits, så er man på der rigtige spor. der er lagt musik til denne tekst og vi opføre den med bandet Støj strejke. Teksten blev skrevet i en mild ros, et godt humør to til, og jeg havde lyst til at skrive en tekst de kunne få mig selv til at smile hver gang jeg sang den, og det er lykkedes... he he haa haaa ha.....

Følelse på vinyl

Jeg presser mit ansigt imod vinduets glas
Dømmer verden som driver forbi
I stjerne fryd skabt af mit håb
Mit håb skabt af den forbipasserende verden
En hvid killing passere forsigtigt mine ben
Bærrene mit menneskelige hjerte
Gnubber sig kælent op af min menneskelige hud
Strygere holder den samme tone i baggrunden
Danser let på mine rustne nerver
En stemme hviskende i mit øre
Verden på den anden side skal ikke værre til din bekymring
Al min sorg stakker sig op omkring mig
Grim, ynkelig og ubrugelig
Engles kald er mig nær
Stadig er deres kaldende ord utydelige
Svagt skærene i mit hullet hjerte
Jeg fylder med tåre
Grim, ynkelig og ubrugelig
Mine øjne lukkes, et farveløst rum
Et ansigt toner sig stille frem
Jeg genkender, en skønhed
Den skønneste af dem alle
Du som fyldte mit menneske hjerte med kærlighed
Denne gang med noget at se frem til
Jeg takker med glædessmil
Skriver hendes navn med blæk
Og kysser det gentagende
Hvisker til glasset, tak
Jeg mangler intet
Skøn, glædesfuld og pludselig brugelig