Jeg hænger på væggen

Jeg har ingen ide om hvordan jeg er endt her, det er ikke særlig sundt for ryggen kan jeg godt mærke og i mit hoved er en konstant rystelse der er målt til at ligge på 8,00 på richterskalaen.
Det sidste jeg erindre er, at jeg i nat stavrede ind af døren godt fordrukken, satte blues musik på anlægget, tændte en smøg, i den forkerte ende, det tog mig fire forsøg før at mit hjem blev fyldt med velduftende tobaksrøg...
Jeg havde pisset op af en kirke tideliger den aften, mens jeg havde bandet af gud, og en grønlænder der lå og sov på ved kirkens dør. he he, det virker måske lidt dumt når jeg tænker på det.
Jeg snøvlede højt med på sangene der bragede ud af højtalerne, jeg var driv våd, og jeg er stadig fugtig. Jeg tømte min elskede whisky og gav den min kolde skuldre, jeg dansede vals med min skygge og brækkede mig i kummen.
På toilettet fandt jeg mig selv i min refleksion, og fik startet en yderst mindre begavet, fornøjlig skæg samtale med det spejlbillede som skulle forstille en person der havde levet på en bodega, samtalen endte dog med et skænderi, en knyttet næve og en blodtud.
I starinlyset skær sad jeg i noget tid og fordybede mig i en tankeverden, sørgeligt men med et smil på læben gik det op for mig, hvor meningsløs jeg var, fortvivlet poesi blev skabt og det gik op for mig at det var en nedbrydelse af noget, hvad viste jeg ikke, måske er jeg klar over det nu.
Noget skulle nedbrydes, en del af mig selv, noget skulle laves om, og derfor skulle denne destruktive proces påbegyndes.
Jeg husker et angst anfald, jeg husker gråd, sang, skrig og det er hvad jeg kan huske..

Jeg blinker for jeg er bange for døden, jeg hænger på væggen, hvordan er jeg dog kommet der op, jeg har ingen anelse.. Men jeg er glad og drikker min kaffe med et smil. Der hænger noget på væggen der ikke skal tages ned igen, det er grimt og ildelugtende. Jeg tror bare jeg vil lade det hænge der, så andre kan kommer her i mit hjem og se det, og forhåbentlig sige til sig selv, føj for den lede sådan en skal jeg aldrig skabe...


Okay okay.... Jeg stenede lige lidt og fik lyst til at være impulsiv og skrive lidt go lort... det kan ske for selv den værste...

En sjælden skønhed

Jeg har set en sjælden skønhed
hun har et blik der kan få en på knæ
og et smil der lammer ens ord
hvis jeg kunne tilkalde alle engle
ved jeg at de alle ville misunde hendes skønhed
hun får morgensolen til at dampe
nattens stjerner til at eksplodere
tusinde roser til at brænde
og jorden til at ryste
jorden til at ryste, den ryster stadig
hun bevæger sig iblandt spurve
danser på rosens torne
hun kysser den hullet måne godnat
og den giver glædeslys til nattens stilhed
hun tænder for den erotiske stjerne på himlen
der får mørket til at blive inspirerende
vinden i træerne hvisker en i øret
skyerne på himlen lister stille væk
hun er grunden til mystik
vækkelsen af glemte følelser

Af Magnus H.



Jeg har altid været en smule skræmt ved tanken om at skulle skrive en romantisk tekst. Det er enkelt nok bare at skrive noget romantisk, hjerte smerte, skjulte tåre indbagt i min kærligheds tærte fis. Men at skrive en romantisk, kærlig og varm tekst, med indhold og betydning, en tekst hvor man som læser og forfatter kan fornemme følelserne der snor sig om ordene igennem sætningerne, det er noget man virkelig skal være indspireret for at kunne gøre.. Når vi er bevæget os over i denne gengere, så er der en hårdfin grænse mellem det der er godt, og det der er lige ud sagt er plat. Jeg har skrevet få romantiske tekster, men "En sjælden skønhed" er den eneste vellykket, den eneste jeg ikke har været flad af grin over efter et par gennemlæsninger. Det er for mit vedkommende en meget ærlig tekst, en tekst jeg blev nød til at lægge musik til, en tekst der kan overbevise mig om, i livets mørke tider, at man i livet også oplever noget der er så smukt og rent at det næsten er ubeskriveligt.

Et ensomt øjeblik

Flammen som dannes på svovlhovedet,
stryger over mit ansigt som en let brise.

Det første hvæs af min trøstende smøg nyder jeg,
som vidste jeg det var mit sidste.

Er jeg skaber af noget uforglemmeligt og smukt,
eller vil min sjæl skrige af smerte, glemt i intetheden.

Jeg hvisker mine bønner forsigtigt til mørket,
mine ord af støv der bærer højt mit skrøbelige håb.

Tårene falder kolde og oprigtige på asfaltens hårde flade,
som koldt afviser min sårbare menneskelighed.

Den usynliges ord dannes fra engles sang,
og byder forførende mit kød op til de dødes dans.

AF Magnus H.

Melankolsk hjertebanken

Ensomt ligger hjertet
på glassets kolde bund
i skam og fordrukkent had
venter på den billigste vin
en ensom drømmer på bunden
der hvor kun drømmen eksistere

I den drøm på glassets bund
så jeg engel så grim og kold
med et hjerte så råddent
så fordrukkent i sin hånd
og hun sagde dette hjerte
dette hjerte har intet hjem
i lidelsers lænker ligger det tungt
på glassets kolde bund
glasset er evigt tomt

Åh min kære ven
fyld mit glas op igen
jeg er en fange bag disse ben
disse sorte hviskende ben
slip mig fri og lad drømmen ånde
lad den smelte solen og månen
lad den svinge sig fra stjerne til stjerne
sandheden hviskes til min sjæl
glasset er evigt tomt

I den drøm på glassets bund
knepper jeg engle, stjerner og solen
jeg er ham med drømmen og flasken
omfavnelsen ingen føler
en symbolsk sympatisk elsker
en led satans djævel
skabt af menneskeligt fordærv
jeg blev født på glassets bund
Jaa jeg blev født på glassets bund
glasset er evigt tomt


Af Magnus H.

Melankolsk hjertebanken er en sangtekst jeg skrev for lidt over et år tilbage. Jeg befandt mig i et dystert hul og havde det ikke særlig godt, sov ikke godt om natten og begyndte at selvmedicinere mig med vin, øl og hvad der indenholdte procenter..
sangen her bliver fremført med mit band "Støjstrejke".

Måske unødvendigt

Okay, alting skal have en begyndelse, også selvom Tom waits synger " And the earth died screaming" på fuld volume. Her er mørkt, gardinet er trukket for, da jeg ikke bryder mig om at overboer kan kigge ind i mit hjem, og følge med i hvad jeg går og foretager mig, mit hjem er ikke en scene og mit liv er ikke et tavst skuespil. For 200 kr vil jeg gerne udspille et hjemligt drama og trække gardinet fra. Magnus går i cirkler og drikker kaffe, Magnus smøre sig en mad men skære sig i fingeren og en dråbe blod bliver spildt.
Jeg er 24 år og singel. Det er meget ensomt at være singel og især på en dag som i dag, tømmermænd, regnen falder fra himlen, dette mørke værelse, natten jeg tilbragte alene og natten der vil komme og jeg igen skal tilbringe alene.
Gid jeg dog bare sad her og skrev dette, forelsket.
Var vågnet i dag, forelsket.
sad her nu og drak min kaffe, forelsket.
Men på den anden side er det også denne ensomme følelse der gør at man virkelig glæder sig til at forelske sig igen, Og det skal der vel også til, forhåbenlig kun et par gange i løbet af livet.

"Jesus gonna be here" bliver der nu sunget. I dont think so, jeg lever en Gudløs ungdom.
Jeg skriver en del, digte, prosa og andre former for spøjse fortællinger.. Og jeg har tænkt mig at dele dem med læserne, eller vis jeg er den eneste, vil jeg dele dem med mig selv.

Nu må dette slutte, jeg har egentlig ikke noget på hjertet lige nu at fortælle, men alt skal jo have en begyndelse, så lad os kalde dette for min unødvendige begyndelse på bloggen Ravneland..

Magnus H.