Kald mig Nar.

Med narre-hånd vil jeg kærtegne dig
Med narre-hjerte vil jeg skabe tryghed

Med narre-hånd vil jeg sætte dig på plads
Med narre-hjerte vil jeg trøste dig

Med narre-hånd vil jeg vise dig elskovs tegn
Med narre-hjerte vil jeg forgifte elskovs lyst


Kald mig Nar. Jeg er forklædt som månen
I dit nattebillede. Jeg er forklædt som
Morgensolen der viser dig den nye dag.
Jeg er forklædt som luften omkring dig,
Du indånder mig, du lever i mig. Jeg vil altid
Føre dig med narre-hånd, og elske dig med narre-hjerte.








Dette er en noget ældre sag, jeg skrev den for nogle år tilbage. To unge mennesker, et kæreste par, inspirrede mig til at skrive den. Jeg kan ikke huske episoden helt i detaljer. Det som jeg husker er, at jeg sad på en cafe og fik en kold fad, og læste lidt i min bog. Bordene stod meget tæt op af hinaden. Dette her kæreste par satte sig lige bag mig. Til at starte med lægger jeg slet ikke mærke til dem, men da jeg pludselig ufrivilligt lægge øre til en meget intim samtale, bliver jeg klar over er de befinder sig lige bag min ryg. Deres samtale var et stort og tykt røgslør af løgne, en samtale der skulle tryste den ene part. Det var en meget kvalm samtale, og jeg var op til flere gange ved at flække af grin.. Men gjorde det dog ikke....