Natteravn.

Giften den er indenbords
Natten den lever
Farverne de skriger
Og Ansigterne ler
Der er højt humør i gaderne
Hvor i rendestenen jeg kravler
Her kan jeg ej skelne forskel
Mellem mennesker og rotter
For i månelysets skær
Skifter vi camouflage


Månen den står højt
Som en triumferende erobrer
Horebukken drikker sig stiv
og skøgen er på jagt
kun få sjæle formår
at danse i takt
til en elsket sang med en elsker blid
i et kunstigt øjeblik
for i månelystes skær
skifter vi camouflage


Natteravnene flokkes 
Om en fælles mission
Hanens gal skal kvæles
Og månen hyldes
Med livsglædens galskab
Improviseret tango til jazz
En fremmed mand på en andens kvinde
Den fremmede kvinde er en andens mand
For i månelysts skær
Skifter vi camouflage


Månen skrider ubemærket
Pludselig bryder lyset mørket
Og med oprejst pande
Pisser man ned sig selv
Med et tilfreds smil på læberne
Sejler man hjem igennem byen
Det andet ansigt falmer
og det gamle prøver at erindre
for i middagssolens skær
hvad fanden har jeg lavet







Dette er en tekst jeg holder meget af, vis man kan forstille sig en melodi der minder lidt om little drop of poison med Tom Waits, så er man på der rigtige spor. der er lagt musik til denne tekst og vi opføre den med bandet Støj strejke. Teksten blev skrevet i en mild ros, et godt humør to til, og jeg havde lyst til at skrive en tekst de kunne få mig selv til at smile hver gang jeg sang den, og det er lykkedes... he he haa haaa ha.....

Følelse på vinyl

Jeg presser mit ansigt imod vinduets glas
Dømmer verden som driver forbi
I stjerne fryd skabt af mit håb
Mit håb skabt af den forbipasserende verden
En hvid killing passere forsigtigt mine ben
Bærrene mit menneskelige hjerte
Gnubber sig kælent op af min menneskelige hud
Strygere holder den samme tone i baggrunden
Danser let på mine rustne nerver
En stemme hviskende i mit øre
Verden på den anden side skal ikke værre til din bekymring
Al min sorg stakker sig op omkring mig
Grim, ynkelig og ubrugelig
Engles kald er mig nær
Stadig er deres kaldende ord utydelige
Svagt skærene i mit hullet hjerte
Jeg fylder med tåre
Grim, ynkelig og ubrugelig
Mine øjne lukkes, et farveløst rum
Et ansigt toner sig stille frem
Jeg genkender, en skønhed
Den skønneste af dem alle
Du som fyldte mit menneske hjerte med kærlighed
Denne gang med noget at se frem til
Jeg takker med glædessmil
Skriver hendes navn med blæk
Og kysser det gentagende
Hvisker til glasset, tak
Jeg mangler intet
Skøn, glædesfuld og pludselig brugelig