En sjælden skønhed

Jeg har set en sjælden skønhed
hun har et blik der kan få en på knæ
og et smil der lammer ens ord
hvis jeg kunne tilkalde alle engle
ved jeg at de alle ville misunde hendes skønhed
hun får morgensolen til at dampe
nattens stjerner til at eksplodere
tusinde roser til at brænde
og jorden til at ryste
jorden til at ryste, den ryster stadig
hun bevæger sig iblandt spurve
danser på rosens torne
hun kysser den hullet måne godnat
og den giver glædeslys til nattens stilhed
hun tænder for den erotiske stjerne på himlen
der får mørket til at blive inspirerende
vinden i træerne hvisker en i øret
skyerne på himlen lister stille væk
hun er grunden til mystik
vækkelsen af glemte følelser

Af Magnus H.



Jeg har altid været en smule skræmt ved tanken om at skulle skrive en romantisk tekst. Det er enkelt nok bare at skrive noget romantisk, hjerte smerte, skjulte tåre indbagt i min kærligheds tærte fis. Men at skrive en romantisk, kærlig og varm tekst, med indhold og betydning, en tekst hvor man som læser og forfatter kan fornemme følelserne der snor sig om ordene igennem sætningerne, det er noget man virkelig skal være indspireret for at kunne gøre.. Når vi er bevæget os over i denne gengere, så er der en hårdfin grænse mellem det der er godt, og det der er lige ud sagt er plat. Jeg har skrevet få romantiske tekster, men "En sjælden skønhed" er den eneste vellykket, den eneste jeg ikke har været flad af grin over efter et par gennemlæsninger. Det er for mit vedkommende en meget ærlig tekst, en tekst jeg blev nød til at lægge musik til, en tekst der kan overbevise mig om, i livets mørke tider, at man i livet også oplever noget der er så smukt og rent at det næsten er ubeskriveligt.